Vi er meget stolte over at kunne tilbyde denne nyankomne Esquire Telecaster 59 Custom fra Fender Custom Shop. Guitaren har en faded sunburst chocolate finish og en flot Relic treadment som virkelig ser ud som var den 60 år gammel. Esquire modellerne er sjældne på markedet, da der ikke findes så mange og de de ofte kun har en enkelt pickup. Denne har dog 2 stk. og heldigvis for det da de er helt fantastiske…. Et sæt håndviklede 58 Telecaster pickups som er lavede til netop denne Esquire serie og som nok er de bedste vi har hørt meget længe. Der er sprødhed, varmen og den klokke klare tone som vi normalt kun oplever i vintage instrumenter… men denne har det ! Halsen har en skøn C shape i medium klassen og AAA rosewood fingerboard med 6105 narrow frets. De flotte bindings som kun Custom modellerne har giver guitaren et cool look og en mellemklasse vægt på 3,5 kg. Plugger man guitaren direkte ind i en god Tube Amp har de fleste ikke brug for ret meget mere da tonen er så rig og varierende fra pickup til pickup at man fint bare dæmper volumen lidt og går fra clean til crunchy med et lille drej på knappen. Altså super dynamisk. Der er meget luft i tonen når man dæmper som får træ lyden flot frem i guitaren. Men sætter vi alligevel vores booster til afsløers det at Telecasteren er en gemen Rock’n Roll spade med en tone som skyder direkte igennem lydbilledet og med god power. Faktisk er det svært ikke at få armene ned over denne alsidige og samtidige enkelte Telecaster som står ud fra mængden. Leveres mad CS Hardcase og certificate. Vejl. 41.995,-